|
Om Henrik Krogh
Trivselsrådgiver, stressekspert, kropsterapeut og foredragsholder.
Jeg har 20 års professionel erfaring som underviser og strategisk rådgiver. Jeg har holdt over 1000 foredrag og peptalks om arbejdsglæde, trivsel, sundhed, motivation,
Work Life balance, forebyggelse af stress, nedbringelse af sygefravær og forandringsledelse. Jeg har lavet ledertræningsforløb og rådgivet
topledere, bl.a. i SAS, Novo Nordisk, Topdanmark, Multidata, Middelfart Sparekasse og Coca-Cola.
Har igennem de seneste 2 år udviklet helt nye metoder til at skabe arbejdsglæde, øge motivationen og nedbringe sygefraværet ved at undersøge og undervise de langtidsfriske, der stort set aldrig er syge, og derefter give denne viden
videre til andre i virksomheden.
Mit varemærke er at videregive min viden og mine værktøjer på en usædvanlig underholdende og jordnær måde udfra strategien "Humor, håb og handlekraft".
Jeg er kendt for at kunne forklare komplekse problemstillinger og indviklet hjernekemi, så alle deltagere kan forstå det, og kan anvende den nye viden og
værktøjskassen, så snart de går ud af døren.
Har været hovedkilde på de 3 første bøger i Skandinavien omkring sammenhængen mellem ledelse og stress. Er ofte blevet benyttet som ekspert af medierne bl.a. i
DR's serie "Stress - den moderne syge", "Besat af arbejde" og "Det gode liv", samt Børsen Executives serie om nye ledelsesredskaber til forebyggelse af stress.
Min bog "Fra overlevelse til overskud" om strategier til at stortrives og blive langtidsfrisk udkommer den 6. oktober 2009 på forlaget Lindhart & Ringhof.
|
|
|
|
|
|